Informationer
Dato 30.04.2022
Start 00:00
Slut -
Antal pladser 20
Antal tilmeldte 1
Pladser tilbage 19
Lokation Sønderborg Musikskole
Skovvej 16
6400 Sønderborg
Kontaktperson Louise Broch
Instruktør Jeppe Solløs Rasmussen
Henriette Holk
                                                                                                                                                                                 Januar 2022
Hornkursus for amatørmusikere og musikskoleelever i Sønderborg med Jeppe Solløs Rasmussen og Henriette Holk

DAOS inviterer i samarbejde med Sønderborg Musikskole til hornkursus lørdag den 30. april kl. 12-18 og søndag den 1. maj kl. 10-16 på Sønderborg Musikskole, Skovvej 16, 6400 Sønderborg.
Jeppe Solløs Rasmussen fra Sønderjyllands Symfoniorkester og Henriette Holk, freelancer i flere landsdelsorkestre, vil være instruktører på dette kursus, der er et tilbud til hornister i alle aldre, både musikskoleelever med et par års undervisning bag sig og amatørmusikere, der har spillet i masser af år.
De to dages hornkursus vil blive tilrettelagt med et varieret program, der både indeholder megafedt hornsammenspil for alle aldre og mulighed for at deltage i en mini-masterclass.
Som deltager i masterclassen præsenterer man et på forhånd indøvet kortere stykke (enten et solostykke eller et parti fra en orkesterstemme), og får derefter instruktion og gode råd af instruktørerne. De øvrige deltagere i kurset er tilhørere og får på den måde stort udbytte af at overvære masterclassen. Der vil være en akkompagnatør til stede, og værket aftales på forhånd.
Instruktørerne kontakter dig, når kurset nærmer sig, vedrørende noder og dit spilleniveau. Du må også gerne fortælle lidt om dig selv, f.eks. hvor længe du har spillet, og hvem du er blevet undervist af.
Hornkurset har plads til 20 hornister, så gå ikke glip af denne begivenhed.
Deltagerprisen er 400 kr. for voksne og 150 kr. for unge under 25, og man skal selv medbringe frokost. Evt. rejse og overnatning er for deltagernes egen regning. Der ydes en rabat på 50 kr. for personlige medlemmer af DAOS.
OBS!! Særlig information vedrørende overnatning: Sønderborg Musikskole tilbyder, at du kan overnatte gratis på musikskolen. Du skal selv medbringe madvarer til morgenmad og frokost, og der er et køkken til rådighed. Giv besked om du ønsker dette til Louise Broch på louisebroch@gmail.com.
Hvis du gerne vil overnatte mere komfortabelt, kan du booke værelse på Danhostel Sønderborg City ca. 3 km. fra musikskolen. Pris for en person alene på et værelse med 4 senge er 495 kr. Det koster 100 kr. ekstra for hver person, der deler værelse, så prisen er altså 595 kr. for 2 personer, 695 kr. for 3 osv. Det er muligt at tilkøbe morgenmad 75 kr., sengelinned 60 kr. og mulighed for at smøre frokostmadpakke 60 kr. Kontakt vandrerhjemmet på  sonderborg@danhostel.dk hurtigst muligt for at få plads.
Tilmelding til kurset og betaling sker på DAOS’ hjemmeside på dette link senest 15. april 2022:
http://daosmedlemmer.e-medlem.dk/event
Eventuelle spørgsmål kan rettes til DAOS’ bestyrelsesmedlem Louise Broch på mobil 2234 4479 eller e-mail louisebroch@gmail.com.
Venlig hilsen DAOS’ bestyrelse.

 
 
Tilmelding
Type: