Informationer
Dato 14.10.2021
Start 18:30
Slut 21:30
Lokation Karens Minde Kulturhus - tæt ved Sjælør st.
2450 Kbh SV
Kontaktperson Tine Kruse Scharling
september 2021
DAOS musikbanko-unge-aften 


Torsdag aften den 14. oktober kl. 18:30-21:30 står DAOS (Dansk Amatørorkester Samvirke) for et arrangement, som har til formål at samle unge klassiske amatørmusikere fra Københavnsområdet. Det foregår i lokalet ”Stuen på 1.” i Karens Minde Kulturhus, 2450 København SV, tæt ved Sjælør st.

Arrangementet vil være en mulighed for, at man kan møde andre unge, der også går op i at spille klassisk musik og for bl.a. at dele erfaringer om gode øveråd og for at høre hvad, der rører sig i de forskellige ungdomsorkestre - samtidig med at der også vil være klassisk musikbanko og god plads til at hygge sig. For dem, der har lyst, vil der endvidere være mulighed for at indgå kammermusikaftaler vha. nogle sedler, som vi vil dele ud på aftenen. Vi vil endvidere byde på sandwich, kage og drikke.

Der er med andre ord sat i søen til en på alle måder herlig aften, og vi glæder os gevaldigt til at byde en masse unge, musikglade mennesker velkommen.

Arrangementet er gratis, og man kommer bare som man er J Program for aftenen vil blive lagt ud på Facebook-begivenheden. (Man kan også finde begivenheden på DAOS’ facebookside @DAOSDK). Ved spørgsmål er man også meget velkommen til at kontakte Tine eller Louise via mail eller som privat besked via Facebook/Messenger. 

Bemærk, at man vil skulle melde sig til via tilmeldingsknappen nedenfor senest torsdag den 7. oktober kl. 12, hvis man vil være sikker på at få en sandwich.  
 
Musikalske hilsner
Louise Bouquin (louise@bouquin.dk), Tine Kruse Scharling (tine@kruse-scharling.dk) tlf 29279697 og Pia Sverdrup.
På vegne af DAOS-bestyrelsen